Den oprørske græske venstrefløjsleder Alexis Tsipras havde næppe forestillet sig, at han en dag ville blive de udskældte europæiske institutioners bedste bud på en ny græsk leder.
Men når grækerne igen går til valg i morgen, håber Grækenlands kreditorer i EU, eurogruppen og Den Internationale Valutafond (IMF) i deres stille sind på genvalg af den mand, de har brugt det meste af året på at skændes med.




























