Opus Dei er en lille, men magtfuld konservativ organisation i den katolske verden, der findes i over 90 lande og har omkring 90.000 medlemmer, der forsøger at leve strengt religiøst for at opnå frelse. Opus Dei bliver ofte beskrevet som den mest kontroversielle organisation inden for den katolske kirke. LÆS OGSÅUng dansker sagsøgt over retten til ’Guds værk’ Ikke mindst fordi mange af medlemmerne helt bogstaveligt tugter kroppen. Enten i form af et lille jernbælte med pigge, der borer sig ind i låret, når man strammer det, en såkaldt cilice, eller ved at piske sig selv, fortæller religionssociolog ved Københavns Universitet, Brian Arly Jacobsen. »Det handler både om at efterligne Kristi lidelser og om at fornægte kødet for at komme nærmere frelsen. Man kan bøde for sine synder ved at straffe sit kød og på den måde fremelske den rene ånd«, siger han. Ekstremt konservativ Organisationen Opus Dei blev stiftet af Josemaria Escrivá i 1928 og vandt ret hurtigt stor religiøs og politisk indflydelse i Spanien og resten af Sydeuropa. Escrivá var en af den spanske diktator Francos støtter, og Opus Dei regnes da også for at være en meget konservativ bevægelse, med langt større indflydelse, end dens beskedne medlemsskare burde give. I 1982 gjorde Pave Johannes Paul ll Opus Dei til sit personlige prælaturat, og i 2002 kanoniserede han stifteren Josemaria Escivá. LÆS OGSÅPavens spindoktor er fra USA og går med jernkæde om låret »De kan gå direkte til paven, hvis de ønsker forandringer«, forklarer Brian Arly Jacobsen. Også den nuværende pave, pave Benedikt XVI, har ifølge Brian Arly Jacobsen haft tætte forbindelser til Opus Dei. For eksempel er hans nyudnævnte pr-chef, den tidligere Fox-journalist Greg Burke, medlem af organisationen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Halime Oguz
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen