Dan Browns fabelagtigt populære krimi 'Da Vinci Mysteriet' er ikke kalkeret over en tidligere bog, fastslår den britiske Højesteret. Retten fastslår, at forfatter Dan Brown ikke brød ophavsretloven, da han skrev spændingsromanen 'Da Vinci Mysteriet'. Sagen var anlagt af Michael Baigent og Richard Leigh, som mener, at Dan Browns bestseller på grænseoverskridende facon er inspireret af de to forfatteres bog 'Det hellige blod og den hellige gral' fra 1982. Tilfreds Brown Dan Brown er ovenud tilfreds med afgørelsen. Han siger, at dommen »slår fast, at påstanden (om plagiat) er totalt grundløs«. »Jeg er stadig forbløffet over, at disse to forfattere i det hele taget har valgt at føre en sag«, siger Dan Brown ifølge BBC Online. Med afgørelsen er der samtidig givet grønt lys for, at Ron Howards filmatisering af 'Da Vinci Mysteriet' (med Tom Hanks i hovedrollen) kan få premiere i næste måned. Intet centralt motiv at kopiere Baigent og Leighs bog og Dan Browns thriller har det til fælles, at de begge fokuserer på teorien om, at Jesus og Maria Magdalene fik et barn sammen, og at stamtræet kan spores frem til i dag. Og anklagen mod Dan Brown går på, at han har kopieret den tidligere bogs »centrale motiv«. Men dommeren i den britiske Højesteret har i dag afvist, at 'Det hellige blod og den hellige gral' i det hele taget har et sådant centralt motiv. Brugt, men ikke kopieret Dommeren har med direkte adresse til de to klagere sagt, at en sådan påstand er 'kunstigt skabt med den hensigt at føre sag' mod Dan Browns megasucces. Samtidig har dommeren også slået fast, at der ikke er nogen tvivl om, at Dan Brown har brugt de to forfatteres bog under arbejdet med dele af 'Da Vinci Mysteriet'. Men Brown har ikke kopieret eller plagieret de to forfatteres arbejde, siger dommeren. Lettet forlægger Dommen betyder også, at Browns forlægger, Random House, kan ånde lettet op. Og forlæggeren konstaterer da også i et lettet tonefald, at afgørelsen »sikrer, at forfattere fortsat har friheden til at inddrage idéer og historisk viden« i fiktionsværker.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, han fik bare lov at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager