Våbeninspektør Blix: Så hellere Saddam

Selv om Hans Blix var imod Irakkrigen og hellere så, at USA havde givet hans våbeninspektører mere tid til at finde gemmesteder for masseødelæggelsesvåben, mente han engang, at angrebet også havde fordele: »Først og fremmest er det indlysende, at det er en gevinst, at man har tilintetgjort et af de blodigste regimer og en af de mest hensynsløse herskere, verden har set siden Anden Verdenskrig«, skrev Hans Blix for godt et par år siden i sin bog ’Afvæbningen af Irak’. Det var dengang. I dag ser FN’s tidligere chef for våbeninspektionen anderledes på sagen: »Det havde været bedre, hvis krigen ikke var blevet ført. Saddam havde stadig siddet ved magten; o.k., det er negativt og havde ikke været muntert for det irakiske folk. Men det man nu har fået, er utvivlsomt værre«, siger Hans Blix i dag.
Blix: Irak er ren bankerot Den 78-årige jurist er langtfra pensionsmoden og talte i går for en sluttet kreds af politikere, forskere og militærfolk om blandt andet situationen i Nordkorea, der er nyt medlem i klubben af lande med a-våben. Men efter frokosten afslørede svenskeren i enrum, at han stadig følger udviklingen i Irak, som gjorde ham til en internationalt kendt figur. »Irak er ren bankerot. Hvis amerikanerne trækker sig ud, risikerer de at efterlade et land i borgerkrig. Samtidig ser det heller ikke ud til, at USA kan hjælpe med at stabilisere situationen ved at blive«, siger Hans Blix.
Irak udgjorde ikke en trussel mod freden i 2003 På spørgsmålet om, hvorfor han virkelig ville foretrække Saddamregimet, svarer svenskeren, at man kunne have håbet på, at Irak havde udviklet sig som i Libyen under Moamar Gaddafi eller Fidel Castro i Cuba. Måske ikke demokratiske dydsmønstre, men trods alt mindre ustabile og truende diktaturer, end de var engang: »Det afgørende er, at Irak i 2003 ikke udgjorde en trussel mod freden og den internationale sikkerhed«. Selv om masseødelæggelsesvåbnene som bekendt aldrig blev fundet, tør Hans Blix stadig ikke vove den påstand, at amerikanerne begyndte krigen i ’ond tro’. »Men de var i hvert fald ikke kritiske nok over for deres egne efterretninger. Det var som med hekseprocesserne i middelalderen: Man har en heks, og så skal man bare finde beviserne«. Når Saddam Hussein i årevis fortsatte med at lege katten efter musen med våbeninspektører og verdenssamfund, var det for at bluffe og fremstå som farlig, tror Hans Blix. Ligesom mennesker, der sætter et ’Pas på hunden’-skilt op uden at have en firbenet. Nordkorea har hund, tilmed den største af slagsen, men umiddelbart er Hans Blix ikke så bekymret for et nyt atomvåbenkapløb. Ud over Iran kan han kun få øje på Egypten, som måske går rundt med tilsvarende ambitioner og har teknologien.