Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Sjakalen: Al-Qaeda kan ikke engang lave ordentlige bomber

'De er uprofessionelle', lyder 'Sjakalens' karakteristik af al-Qaeda.
'De er uprofessionelle', lyder 'Sjakalens' karakteristik af al-Qaeda.
Lyt til artiklen

Topterroristen Carlos, som personificerede den internationale terror i 1970’erne og ledte den danske efterretningstjeneste på sporet af Blekingegadebanden, bryder sig tilsyneladende ikke om al-Qaedas metoder. Fra sin fængselscelle i Frankrig bedyrer den 57-årige venezuelansk fødte lejemorder og livstidsfange i hvert fald, at det piner ham at se tilfældige briter ende som ofre for islamisternes selvmordsbomber: »Kensington og Chelsea var steder, hvor jeg tilbragte min ungdom, så jeg er ikke glad for at se mennesker blive dræbt i Londons gader«, forklarer Carlos, som også er kendt som Sjakalen, men hvis borgerlige navn er Vladimir Ilich Ramirez Sanchez – naturligvis i respekt for sovjetkommunismens grundlægger Lenin.

»De er ikke professionelle«
Ifølge Carlos burde de islamiske terrorbevægelser hellere målrette deres angreb mere mod de politiske magthavere ligesom i de forudsigelige gamle dage under den kolde krig, forstår man:

»De er ikke professionelle. De er ikke organiseret. De ved ikke engang, hvordan man laver ordentlige sprængstoffer og detonatorer«, siger han i et fransk telefoninterview, som den britiske avis The Sunday Times har refereret dele af efter de forpurrede terrorangreb i London med søm og gasflasker.

Carlos kom til verden i Caracas som søn af en marxistisk sagfører, så det lå næsten i kortene, at han måtte tilslutte sig den revolutionære bevægelse mod kapitalismen og følge i Che Guevaras fodspor.

Den palæstinensiske sag Efter studieophold i London og Moskva tog Carlos kampen op til fordel for den palæstinensiske gruppe PFLP og var blandt andet med til at planlægge og udføre en spektakulær gidselaktion i 1975 mod OPEC-landenes olieministre, der var forsamlet til et topmøde i Wien. Samme år skød han sig vej ud af en lejlighed i Paris, hvor en palæstinensisk afhopper og et par franske efterretningsfolk opsøgte ham. Det var i den forbindelse, at Politiets Efterretningstjeneste modtog oplysninger, som førte dem på sporet af en anden revolutionær gruppe – banden fra Blekingegade, som i 1988 myrdede en ung betjent på Købmagergade.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her