Chefen for det europæiske grænseagentur, Frontex, kan ærlig talt godt forstå, hvis myndighederne i det lille land Slovenien er lidt rystede i de her dage.
Siden Ungarn for godt en uge siden lukkede grænsen til Kroatien, har op mod 58.000 primært syriske flygtninge pludselig krydset den slovenske grænse. Mange er rejst videre til Østrig, men mindst 20.000 af dem er stadig i landet.




























