I tirsdags skød og dræbte amerikanske betjente ved et uheld Jeremy David Mardis, en kun 6-årig dreng, da hans far, Chris Few, forsøgte at flygte i bil fra betjentene, der ville aflevere en dommerkendelse til ham.
Han er dermed blevet en del af den statistik, hvis tal, er en del af den sørgelige hverdag i hjemlandet USA.
Her buldrer statistikken over skuddræbte stadig derudad uden tegn på at stoppe.
Tragisk optælling: Så mange har politiet i USA skudt i årGodt 1.500 yderligere er blevet ofre for skudrab alene i den seneste måned.
Antallet af skuddræbte for hele 2015 er nu oppe på godt 11.000.
Skød efter faderen
Føreren af bilen, Jeremy David Mardis' far Chris Few, var stukket af i bilen med sønnen på passagersædet, hvorefter betjentene indledte en biljagt på ham. Det vides ikke, om de vidste, at han havde sønnen med sig.
Den seksårige blev skudt adskillige gange i brystet og hovedet, da hans far under flugten kørte ind på en blind vej, og derefter satte bilen i bakgear på kollisionskurs med de betjente, der var sat efter ham.
Overblik: En række spektakulære sager har udløst raceuro i USADet var her, at betjentene affyrede flere skud gennem førervinduet mod faderen, hvoraf flere ramte ham, men endnu flere ramte sønnen, der sad på passagersædet.
Jeremy David Mardis blev erklæret død på stedet.
Hans far blev fløjet til nærmeste hospital og er stadig i kritisk tiltand ifølge de amerikanske myndigheder.
Det vides ikke, hvad dommerkendelsen mod Chris Few gik ud på.
596 børn i skudlinjen alene i år
I år er 596 børn mellem 0 og 11 år i USA blevet dræbt eller såret i forbindelse med skyderier.
Det viser tallene fra Gun Violence Archive, der er en non-profit organisation, hvis mål er at dokumentere antallet og hyppigheden af ofre for skudepisoder i USA.
USA er det land i Vesten, der oplever flest skuddrab per år, opmålt i forhold til indbyggertal.
fortsæt med at læse


























