I dag blev passagerer mødt med et syn, de ikke rutinemæssigt har set i godt 15 år: betjente, der tjekker pas og papirer, når man rejser med tog, bil eller færge til Sverige.
Klokken 12 torsdag opsatte Sverige nemlig en midlertidig grænsekontrol som svar på de store mængder af asylansøgere og flygtninge, der er kommet til landet i de seneste måneder.



























