Efter seks måneder og lige så mange topmøder ser det fortsat sort ud for Europas forsøg på at finde en fælles løsning på EU’s største udfordring i nyere tid.
Sverige genindfører grænsekontrol, Slovenien bygger pigtrådshegn ligesom Ungarn, og nye asylstramninger er undervejs i Tyskland og Danmark. Imens går det meget langsomt med de fælles satsninger både på kort og på langt sigt.




























