Børnenes tegninger fylder vinduet ind til lægevagten lige over for Rådhuset i Molenbeek-Saint-Jean. Glade, runde ansigter. Sorte og hvide.
»Nej til racisme, nej til vold«, har en lille pige skrevet. Virkelighedens ansigter inde på pladsen har også mange farver, men de er alle underligt stive. Blanke og søgende i blikkene.




























