En umage duo bestående af Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti blokerer i 11. time for den asylaftale, regeringen troede ville falde på plads i dag. Aftalen indeholder omkring 16 forslag - men særligt en knast volder problemer.
Det springende punkt er oprettelsen af flygtningelandsbyer, som Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er gået sammen om at kræve. Ifølge dem bør staten overtage ansvaret for at indkvartere flygtninge fra kommunerne, som er under stort pres.




























