Regeringen tøver med at nikke ja til krav fra blandt andet Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne forud for dagens afsluttende forhandlinger om nye asylstramninger.
På forhandlingsbordet ligger en næsten færdig aftale, som i store træk indeholder de resterende 16 af regeringens 34 asylforslag, som statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede for to uger siden.




























