FN's Sikkerhedsråd har til aften i fuld enighed vedtaget en resolution, der indeholder køreplanen for en fredsproces efter fem års borgerkrig i Syrien, der har kostet over en kvart million mennesker livet.
Resolutionen beder De Forenede Nationer om at stille sig i spidsen for en proces, der får den syriske regering og oppositionspartier til forhandlingsbordet i begyndelsen af januar med henblik på at indgå våbenhvile og få dannet en overgangsregering.



























