En dansker er blandt de tilskadekomne efter et angreb på et hotel i den populære egyptiske badeby Hurghada, men hvordan vedkommende er kommet til skade er uvist. Sådan lyder det fra rejsebureauet Apollo over for Ritzau.
Tre mænd forsøgte at trænge ind på hotellet med knive eller lignende, men blev uskadeliggjort af politiet eller sikkerhedsvagter. Forinden nåede de at kvæste to turister. Om danskeren kom til skade ved angrebet eller på anden vis i den panik, der opstod, ved rejsebureauet endnu ikke.




























