Året er startet dårligt for Kazim Erdogan. På sit lille kontor i Neukölln i Berlin lader han blikket glide rundt på sine mapper og bøger som for at søge svar eller trøst for skuffelsen. Så kigger han op og siger:
»Siden begivenhederne i Köln nytårsaften, har jeg skammet mig. Når jeg kigger på mine tyske landsmænd, spørger jeg mig selv, hvilket billede de har af mig som indvandrer. Hvis det billede nogensinde har været positivt, er det knust nu. Vi er tilbage og skal starte ved nul. Der er meget, som skal repareres«, siger han så med tristhed i både krop og stemme.
