Hvis identiteten på de mænd, der medvirker i en video, som er blevet frigivet af Islamisk Stat (IS) søndag, bliver bekræftet, vil det være det første tegn på, at den gruppe mænd, der dræbte 130 mennesker i Paris i november, var blevet sendt fra IS's base i Syrien.
Det skriver The New York Times, efter at Islamisk Stat søndag har frigivet en video, der tilsyneladende viser optagelser af gerningsmændene bag angrebene i Paris, mens de endnu var i Syrien og Irak.




























