FN-mægleren Staffan de Mistura er mandag dukket op på et overraskende lynvisit i Syrien i et forsøg på at holde stumperne af fredsforhandlingerne i Syrien sammen.
Et vidne fortæller mandag til Reuters, at de Mistura har besøgt hovedstaden Damaskus, og siden har en syrisk regeringskilde bekræftet over for bureauet, at de Mistura bliver i Syrien til tirsdag. Her skal han følge op på et møde med den syriske udenrigsminister.




























