Nu hvor EU og Tyrkiet nærmer sig en historisk asylaftale, der skal bremse strømmen af flygtninge og indvandrere til de græske øer, advarer andre lande om, at krisen bare bliver flyttet et andet sted hen på europakortet.
Mens Italien og Spanien frygter at se middelhavsruten fra Nordafrika genoplivet i stor stil, er Bulgarien og Rumænien bekymrede for, at menneskesmuglerne flytter forretningen til Sortehavet.
Artiklen fortsætter under grafikken
Under det 2-dages topmøde for EU og Tyrkiet, der begynder i dag, vil Bulgarien insistere på, at en aftale med tyrkerne ikke kun skal omfatte de mennesker, der kommer til Europa via Det Ægæiske Hav.
»Bulgarien er ikke parat til at acceptere en delvis aftale med Tyrkiet, som med stor sandsynlighed bare vil føre til åbning af nye migrationsruter«, skriver den bulgarske regeringsleder, Boyko Borissov, i et brev til EU-præsident Donald Tusk op til topmødet.
Det handler ikke kun om Grækenland
Grundstenen i den aftale, som europæiske ledere håber at kunne indgå med Tyrkiet i morgen, er tyrkisk accept af at tage alle nye illegale flygtninge og indvandrere fra det græske øhav tilbage.
EU-TYRKIET TOPMØDE
De største knaster
Til gengæld skal EU love at tage imod lige så mange legale syriske flygtninge fra tyrkiske flygtningelejre, som Tyrkiet tager illegale tilbage fra Ægæerhavet og de græske øer.
ANALYSE
Tyrkiet eller kaos: EU vil gå meget langt for en asylpagtMen bulgarerne kræver nu med støtte fra rumænerne, at Ankara også skal forpligte sig til at tage alle dem tilbage, der kunne finde på at rejse over Sortehavet ellers krydse landegrænsen mellem Tyrkiet og Bulgarien.
»Det er ikke, fordi vi ønsker at blokere en aftale på topmødet. Men hvis vi ikke insisterer på det her, står vi bare om to måneder med det problem, Grækenland har i dag. Og så er hele aftalen jo meningsløs«, siger Genoveva Chervenakova, talskvinde for den bulgarske EU-ambassade.
Topmøde fyldt med problemer
Frygten for, at den store flygtningeaftale med Tyrkiet skubber krisen et andet sted hen, er blot en af mange store knaster forud for en topmødemiddag i aften, hvor de 28 medlemslandes ledere gerne skulle finde fodslag.
FLYGTNINGEAFTALE
Det tyrkiske forslag
Planen er så, at den tyrkiske regeringsleder, Ahmet Davutoglu, skal slutte sig til dem i morgen formiddag for at indgå den endelige aftale.
INTERVIEW
Tyrkiet: »Grækenland er ladt i stikken. Det er uretfærdigt«Men det er langfra sikkert, at det kommer til at gå så let. Cypern truer med at blokere for de løfter om nye optagelsesforhandlinger, som tyrkerne har bedt om.
Andre lande er skeptiske over for en anden del af aftalen, der går ud på at give tyrkerne visumfrihed. Og andre igen kritiserer, at det kan være i strid med FN's flygtningekonvention at sende alle asylsøgere tilbage til Tyrkiet.
EU-præsident Donald Tusk har i de seneste dage advaret om, at aftalen har behov for at blive mere »afbalanceret«, hvis alle medlemslande skal kunne sige god for den.
Merkel holder fast i Tyrkiet-aftale
Den vigtigste støtte til aftalen, der blev lagt på bordet i sidste uge, kommer fra Tysklands forbundskansler. Trods kraftig kritik af den åbne udlændingepolitik hjemme i Tyskland fastholder Angela Merkel, at den store udveksling med tyrkerne er den eneste vej frem.
ANALYSE
Analyse: En dårlig dag for MerkelKun sådan en aftale kan »bringe den grusomme død i Ægæerhavet til ende«, sagde Merkel i en tale til det tyske parlament i går. Over 350 bådflygtninge er druknet ved de græske øer siden nytår.
Der er dog stadig megen modstand mod Angela Merkels linje blandt de andre medlemslande. Blandt andet fordi langtfra alle er lige så overbeviste som kansleren om, at planen vil virke.
REPORTAGE
Tyrkere er stolte af deres flygtningepolitik»Hidtil har motorvejen til Europa gået via de græske øer, men ruten kan ændre sig til at gå via Bulgarien. Vi kommer ikke til at stoppe al irregulær indvandring«, erkender en højtstående embedsmand fra EU's ministerråd.
Grænse-agentur forberedt på nye ruter
Hos EU's grænseagentur, Frontex, er der foreløbig ikke konstateret tegn på åbning af nye eller genoplivning af gamle ruter for illegal masseindvandring. Men efter sidste års rivende udvikling sendte over 1,2 mio. mennesker over grænserne, er agenturet forberedt på mange forskellige scenarier.
Der er mange muligheder for menneskesmuglerne og deres ofre. Ikke helt så nemme ruter som via det græske øhav, men der er masser. Vi må være forberedt på alt
»Bulgarien er helt klart en potentiel rute, selv om Sortehavet ikke er nær så farbart som Ægæerhavet. Den bulgarske landegrænse med Tyrkiet kan også komme under pres. Det samme kan Bulgariens lange grænse med Grækenland«, siger Frontex-talskvinde Ewa Moncure, med henvisning til at der i øjeblikket er op mod 50.000 strandede flygtninge i Grækenland.
Disse mennesker kan også begynde at bevæge sig ind i det ludfattige Albanien i forsøget på at sejle over Adriaterhavet til Syditaliens østkyst. Det er en mulighed, som de albanske myndigheder allerede forsøger at ruste sig til.
DEBAT
EU's flygtningeaftale med Tyrkiet løser intetNogle vil måske endda vove sørejsen helt fra Tyrkiet til Italien - »det har vi set før i 2012-13«, siger Ewa Moncure.
»Der er mange muligheder for menneskesmuglerne og deres ofre. Ikke helt så nemme ruter som via det græske øhav, men der er masser. Vi må være forberedt på alt«, siger hun.
fortsæt med at læse


























