Rystende beretninger om de 31 mennesker, der omkom ved tirsdagens terrorangreb i Bruxelles, kommer lidt efter lidt frem, efterhånden som belgiske myndigheder får bekræftet dødsofrenes identitet.
Den 51-årige britiske computerprogrammør David Dixon, der i flere år har boet og arbejdet i Bruxelles, havde i første omgang ikke hørt om bombeangrebet i byens lufthavn, før hans tante sendte ham en sms og spurgte, om han var i sikkerhed.




























