FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, maner til ro og opfordrer til dialog i Brasilien, hvor Dilma Rousseff torsdag blev suspenderet fra præsidentposten.
Ban 'stoler på, at landets myndigheder vil ære Brasiliens demokratiske processer og rette sig efter loven og forfatningen'. Generalsekretæren følger udviklingen i landet tæt, siger hans talsmand i en udtalelse.




























