Lige siden det egyptiske fly Airbus MS804 forsvandt fra radaren tidlig torsdag har der været en intensiv eftersøgning i gang fra primært franske, græske, engelske, cypriotiske, italienske og egyptiske myndigheder.
Tidligere i dag kom det frem, at der var blevet fundet vragdele og redningsveste syd for de to græske øer Karpathos og Kreta. Disse fund er aldrig blevet bekræftet af hverken det egyptiske luftfartsministerium eller EgyptAir.



























