1. Fem personer er sigtet for at hjælpe gerningsmanden
Den 31-årige tuneser Mohamed Lahouaiej Bouhlel havde fem medsammensvorne, som hjalp ham med at planlægge og udføre angrebet på strandpromenaden i Nice 14. juli. Det mener den franske anklagemyndighed.
Der er blevet rejst en lang række sigtelser mod de fem. Blandt andet for medvirken til terrorisme og besiddelse af våben, der skulle bruges til terrorangreb. De sigtede er fire mænd og en kvinde - to fransk-tunesere, en tuneser og en albaner samt en fransk-albansk kvinde.




























