Mindst 36 mennesker er blevet dræbt i den østlige del af DRCongo. Det oplyser regeringen, som mener, at der er tale om en hævnmassakre mod militæret begået af formodede ugandiske oprørere.
Der er blevet indført tre dages landesorg efter massedrabet. Det er det seneste i en række massakrer omkring den urohærgede by Beni. Siden 2004 er over 600 blevet dræbt i området omkring byen.




























