Obama gennemfører sin største fangeoverførsel fra Guantanamo

modsvar. Guantanamo-lejren blev oprettet i 2002 som en direkte konsekvens af terrroangrebet på USA 11. september året forinden.
modsvar. Guantanamo-lejren blev oprettet i 2002 som en direkte konsekvens af terrroangrebet på USA 11. september året forinden.
Lyt til artiklen

I 2002 blev Obaydullah anholdt i Afghanistan.

Amerikanske sikkerhedsstyrker mente, at han havde skjult nogle anti-tank miner for en oprørsgruppe, og efterfølgende anklagede en militærkommission ham for terrorstøtte. Selv sagde Obaydullah, at USA havde forvekslet ham med en anden mand, men lige meget hjalp det.

Obaydullah blev overført til den amerikanske fangelejr Guantanamo i Cuba, og han er aldrig blevet fremstillet for en domstol.

Nu er Obaydullah en del af et hold på 15 fanger, der bliver sendt fra Guantanamo til De Forenede Arabiske Emirater i den største fangeoverførsel, som er sket under præsident Barack Obama.

Dermed forsøger Obama at leve op til sit valgløfte helt tilbage fra dengang, han i 2008 første gang blev valgt til præsident, om at lukke Guantanamo-lejren. Han kommer næppe til at kunne indfrie løftet, men med fangeoverførslen til De Forenede Arabiske Emirater kommer antallet af fanger på Guantanamo ned på 61.

Obama-regeringen vil gerne overføre de resterende fanger til et eller flere fængsler i USA ud fra den tankegang, at Guantanamo-lejren er det perfekte propagandaværktøj for jihadister til at skabe anti-amerikanske følelser i særligt den muslimske verden. Logikken lyder, at Guantanamo-lejren dermed indirekte kan være med til at skabe terrorister. Men i det republikanske parti er der stærk modstand mod at få Guantanamo-fanger overført til USA.

Danmark sagde nej til fanger

USA har også haft svært ved at overtale andre lande til at tage imod fanger fra Guantanamo. For nogle år siden forsøgte USA sig i første omgang med at spørge allierede om hjælp. I 2007 blev Danmark spurgt, men den danske regering sagde pænt nej tak.

Daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) sagde, at »det ikke kunne udelukkes, at der blandt de tilbageholdte kunne være personer, der kunne udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko. De har iøvrigt ingen tilknytning til Danmark«.

Per Stig: Guantanamo-fanger kan være en sikkerhedsrisiko

I stedet vendte USA sig mod lande som blandt andet Albanien, der indvilligede i at tage imod fanger til gengæld for pæn betaling - enten i amerikanske dollar eller politisk goodwill.

Men på det seneste har Obama-regeringen ifølge New York Times vendt blikket mod flere lande i Den Persiske Golf som Oman, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater. Set med amerikanske øjne er det en fordel, at disse lande har et sprog og en kultur, der matcher mange af fangernes, og at disse lande desuden har et sikkerhedsapparat, der gør det muligt at overvåge dem.

Allerede sidste år tog De Forenede Arabiske Emirater imod fem yeminitiske fanger, der blev sendt gennem et rehabliseringsprogram, som landet også bruger over for egne statsborgere, der tidligere har været radikaliseret af islamistiske grupper.

Trump vil holde Guantanamo åbent

I den amerikanske valgkamp er Guantanamo-lejren dog blevet et varmt emne, fordi den republikanske præsidentkandidat Donald Trump siger, at han vil holde lejren åben og bruge den til at fylde den med »skidte fyre«. Han har også sagt, at han vil tillade torturmetoder, som er meget værre end waterboarding - en torturmetode med næsten at drukne fanger, som var tilladt under den tidligere amerikanske præsident George W. Bush.

Claus Blok Thomsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her