En international købsaftale om et af Grønlands største minehåb, bjerget Kvanefjeld i Sydgrønland, har udløst så stor forvirring, at den grønlandske regering nu har indledt en undersøgelse af sagen.
Forvirringen drejer sig om en helt afgørende ting: Er selskabet Greenland Minerals & Energy (GME), der kontrollerer licensen til at grave sjældne jordarter, uran og zink ud af Kvanefjeld, ved at blive solgt til en kinesisk investor?


























