Krigen om Syrien har kostet Emad Hassan Khaled næsten alt.
I seks måneder har han ligget på en tynd madras på gulvet med en metalpind i sin kvæstede ryg og to lamme ben. Da granater faldt som regn over Homs, ramte en af dem hans have og tog livet af samtlige hans fem børn, hans hustru og fem ud af ti brødre. Selv reddede han livet, men ikke meget mere end det.
Ude af stand til at røre andet end overkroppen ligger han nu i en syrisk ejet lejlighed i Tyrkiet pakket med sårede oprørere og ser revolutionen passere forbi.
»En forældreløs revolution«
Syriske oprørere hævdede i går at gøre fremskridt i slaget om Syriens næststørste by, Aleppo, blot 60 kilometer fra hans sygeleje, hvor to politistationer blev erobret og 40 politifolk angiveligt dræbt.
Men samtidig med oprørernes tilsyneladende succes advarer ledere i oprørshæren om, at Vestens manglende hjælp kan drive syrernes oprør i hænderne på et kaotisk sammenrend af individuelle krigere.
LÆS OGSÅ Al Qaeda prøver at erobre syrernes frihedskamp
»Det er en forældreløs revolution. Vi får ingen støtte fra det internationale samfund. Hvis ikke Vesten vil hjælpe os, er vi nødt til at bede sunnimuslimer over hele verden gøre det«, siger Ahmed Qassim, højtstående koordinator for oprørshæren i et område af Damaskus, til Politiken.
Kan intet stille op mod hærens fly
Oprørerne har primært lette våben som maskingeværer og skulderbårne raketter, mens hæren er gået over til at bruge fly, som oprørerne intet kan stille op imod. Oprørerne beder ikke om udenlandske styrker, men penge og våben, så de selv kan kæmpe krigen.
Ifølge Den Frie Syriske Hær begår såkaldt hellige shiamuslimske krigere fra Iran, Pakistan, Afghanistan og Libanon massakrer på sunnimuslimske civile. Oprørerne er dog selv anklaget for at begå overgreb. Talsmænd siger, at de ikke ønsker hjælp til at forsvare sig fra religiøse ekstremister, men helst fra Vesten og ellers fra trosfæller.
»Vi beder indtrængende det internationale samfund om hjælp. Vi ønsker ikke en sekterisk krig, men hvis ikke hjælpen kommer, risikerer vi ikke at kunne holde ekstremisterne ude«, siger Malik al-Kurdi, næstkommanderende i oprørshæren.
Udenlandsk hjælp kan blive et problem for syrerne
Blandt Syrieneksperter er der forskellige vurderinger af, hvor stor sandsynligheden er for, at udenlandske sunnimuslimske krigere vil tage til Syrien.
»Oprørshæren er nødt til at sige det, den siger, fordi en oprørshær altid gerne vil have flere penge og våben. Men samtidig er krigen blevet en eksistenskamp for mange sunnimuslimer også uden for Syrien, så det er absolut en mulighed, at krigere vil komme til landet for at hjælpe og dermed gøre krigen endnu mere sekterisk«, siger major Lars Cramer-Larsen fra Forsvarsakademiet.
Claire Spencer, der er leder af Mellemøstensektionen i den britiske tænketank Chatham House, vil ikke udelukke, at personer i Den Frie Syriske Hær vil invitere udenlandske krigere, og at nogle måske også vil tage til Syrien. Men hun er skeptisk over for, om det bliver oprørshærens officielle politik, fordi det nemt vil gå imod syrernes egne interesser.
»Det vil gøre det meget nemmere for Assadregimet at sige, at krigen er styret af udenlandske aktører, og en sådan tilstrømning vil gøre det endnu sværere at skabe enighed i FN om et mandat til at hjælpe oprørerne«, siger hun.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Villy Søvndal (SF), men han har tidligere sagt, at der er behov for en politisk løsning, og at han ikke vil støtte med våben.
fortsæt med at læse
