De riges klub vil genopfinde sig selv

Lyt til artiklen

De årlige G8-topmøder blev skabt som et forum, hvor lederne af verdens rigeste lande groft sagt kunne sidde foran pejsen med en whiskysjus i hånden og tale om vækstprognoser. Den forestilling er der ikke meget tilbage af, når Barack Obama, Dmitrij Medvedev, Nicolas Sarkozy, Angela Merkel og flere andre topledere i dag bænker sig på en gammel politiskole i italienske L’Aquila, 100 km øst for Rom. Her, hvor 300 mennesker mistede livet og 65.000 blev hjemløse, da et jordskælv 6. april smadrede store dele af Abruzzernes hovedstad og sendte rystelser gennem de omkringliggende landsbyer, står solidaritet i mere end én forstand øverst på dagsordenen.

FOTO G8 mødes i Italiens ruiner

Berlusconi i spidsen Med den farverige italienske ministerpræsident, Silvio Berlusconi, i spidsen indfører G8 en helt ny form for mødekoncept, hvor både de rigeste udviklingslande som Kina, Indien og Brasilien samt en gruppe lande fra Afrika bliver lukket ind i varmen. Det vil dog ske i forskellige hold, alt efter hvilken del af den omfattende dagsorden de enkelte lande har fået lov at deltage i. »Det er både fascinerende og frustrerende at følge den forandring, den globale beslutningsproces er inde i«, siger Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp. Fascinerende, fordi der bliver skabt helt nye alliancer mellem verdens rigeste og nogle af verdens største udviklingslande, det såkaldte G5. Frustrerende, fordi det i sidste ende kan underminere FN-systemet, hvis det viser sig, at der kan tages effektive beslutninger i G8+G5. »Det er fint, at de inviterer en række afrikanske lande med. Det, der bekymrer mig, er selvfølgelig den manglende institutionelle forankring. Gang på gang er de kommet med løfter, som de ikke kan holde«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her