Den tidligere britiske elitesoldat Colin Maclachlan risikerer i øjeblikket at blive anklaget for krigsforbrydelser begået under invasionen af Irak i 2003.
Det sker, efter at Maclachlan, der tjente omkring 8 år i den britiske hærs eliteenhed Special Air Service (SAS), i en kommende bog afslører, at han sammen med sine kammerater 'aflivede' dødeligt sårede irakiske soldater.




























