Lyset slukket på Sydafrikas højrefløj

Politiken søndag: Det er i dag lige så svært at finde en sydafrikansk tilhænger af landets tidligere, racistiske apartheidstyre, som det efter 2. verdenskrig var at finde en ærlig nazist i Europa. Men den kaki-farvede inderkreds omkring en af landets mest karismatiske talere, Eugene Terre'Blanche, holdt længere ud end de fleste. Fra sin magtbase i provinsbyen Ventersdorp prædikede Terre'Blanche om den hvide races overlegenhed, som om ingen præsident Nelson Mandela var hændt. Hans organisation AWB - Afrikaner Weerstandsbeweging eller de hvide afrikaaneres modstandsbevægelse - førte sig frem med et logo, der til forveksling lignede et trebenet hagekors. AWBs beredne 'jerngarde' kunne langt op i 90erne skræmme livet af enhver sort medborger i det nu demokratiske Sydafrikas randområder. Men politisk spillede organisationen fallit i det døende apartheidstyres sidste måneder. Vædrede forhandlinger AWB prøvede i 1993 at kommunikere sin utilfredshed ved at køre et pansret køretøj gennem hoveddøren til den bygning, hvor forhandlingerne om landets overgang til demokrati foregik. Tro mod organisationens mangel på elegance uddybede medlemmerne derpå deres synspunkter ved at pisse på væggene. Senere forsøgte AWB at udnytte turbulensen før Sydafrikas første demokratiske valg i 1994 til at besætte en en hvid enklave i et hjørne af landet. Men den megen bragesnak om at dø for det hvide fædreland viste sig inderligt hul, da AWB mistede tre medlemmer i en ildkamp med politiet. Resten kørte prompte hjem. Terre'Blanches egen autoritet blev noget udhulet, da han faldt af sin hest under en af AWBs parader. Men han havde dengang næppe troet, at hans hårdhændede behandling af landets sorte flertal nogensinde kunne sende ham i fængsel. I denne uge starter Terre'Blanche afsoningen af en dom på fem år for mordforsøg og overfald. Mordforsøget gik ud over en af Terre'Blanches egne ansatte i et vagtselskab, han drev ved siden af sine politiske aktiviteter. Manden er i dag svært hjerneskadet. Overfaldet skyldtes et af de raserianfald, som Ventersdorp i mange år betragtede som en uafvendelig konsekvens af at dele by med den hårdtslående leder. En tankpasser blev gennemtævet af Terre'Blanche, som derpå pudsede sin hund på manden. Men siden vi nu var i det ny Sydafrika, havde tankpasseren denne gang mod nok til at anmelde overfaldet. De to domme følger en tredie, ligeledes for vold, som Terre'Blanche afsonede sidste år. Dengang kom han tydligt svækket ud efter seks måneders fængsel. Med den seneste dom har vi efter alt at dømme set det sidste til Terre'Blanches engang så farverige forsøg på at forsvare apartheid.