Spionsag udløser løgnedetektor hos FBI

Lyt til artiklen

Omkring 500 ansatte hos det amerikanske forbundspoliti (FBI) med adgang til fortrolige efterretningsoplysninger vil fra næste uge blive underlagt løgnedetektor-prøver. Beslutningen er taget som en direkte følge af ønsket om at stramme op om sikkerhedsprocedurerne efter anholdelsen af den formodede spion Robert Hanssen, rapporterer Washington Post lørdag. Ifølge bladet er der blandt de 500 ansatte henved 150 højtstående FBI-folk fra hovedkvarteret i Washington samt regionale FI-chefer og agenter med adgang til følsomt materiale. FBI-direktør Louis Freeh har også beordret en gennemgang af alle »følsomme efterforskninger« for at finde ud af, om andre agenter end Hanssen har videregivet fortroligt materiale til folk uden for FBI. Stor skade De nye sikkerhedsforanstaltninger kommer efter afsløringen af Hanssen, der har arbejdet for FBI i 25 år bl.a. i kontraspionagen. Hanssen beskyldes for at have spioneret for Rusland siden 1985. Han skal bl.a. have forsynet Rusland med navne på dobbeltagenter og informationer om USAs elektroniske overvågningssystemer. Alt sammen noget, der har skadet USAs nationale sikkerhedsinteresser betydeligt. FBi startede allerede i midten af 1990erne med at lade nye ansøgere til jobs inden for FBI gennemgå en løgnedetektor-prøve. Men ansatte med lang erfaring og fremtrædende poster - som f.eks. Hanssen - blev aldrig udsat for prøven.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her