Bush skaber kriser med vilje

Politiken lørdag: Under valgkampen lovede George W. Bush, at Det Hvide Hus bortset fra store skattelettelser ville blande sig så lidt som muligt i amerikanernes hverdag. Virkeligheden er en helt anden. Som præsident har Bush fået smag for at sætte sit konservative fingeraftryk overalt. Også selv om han personligt skal opfinde kriser for at få sine mærkesager igennem. Bill Clinton var ofte begravet i personlige kriser, mens Bush konstant tegner et Amerika truet af hjemlige og udenlandske kriser: Lavkonjunkturens mørke skyer retfærdiggør en skattelettelse på 11,5 billioner kroner. Ifølge den republikanske ideologi kan alle økonomiske problemer klares med skattelettelser, selv om en stram finanspolitik de seneste otte år har skabt et økonomisk opsving uden sidestykke. Potentielle trusler fra såkaldt slyngelstater giver undskyldningen for at bygge et missilskjold, som Bush-regeringen fortæller amerikanerne er værd at investere milliarder i, også selv om det måske ikke kommer til at virke 100 procent. Det betyder heller ikke noget, at verden har forandret sig dramatisk de seneste 10 år. Og nu forsøger USAs førstemand at bilde amerikanerne ind, at Amerika befinder sig i en energikrise, og at det skyldes forsyningsproblemer og ikke overforbrug. Bagmanden På vej til tankstationen hører amerikanerne igen og igen i bilradioen, at »hvis ikke vi handler nu, så står dette mægtige land over for en mørk fremtid«. Nationen kræver derfor en præsident, der handler. Og det får de så. Bush og hans magtfulde bagmand, vicepræsident Dick Cheney, beskriver sig selv som tilhængere af begrænset magt til forbundsregeringen, men i virkeligheden har de storstilede projekter på tegnebrættet: missilskjold, 1.300 nye kraftværker samt gas- og olieboringer i det arktiske paradis i Alaska. For en gang skyld kan omverdenen ikke beskylde Bush for at være uerfaren. Hvis der er to områder, som Bush havde forstand på, inden han blev guvernør i Texas i 1995, så var det baseball og energi - i den nævnte rækkefølge. Cheney stod i spidsen for et stort olieselskab, inden han blev vicepræsident. Derfor kan det heller ikke overraske, at han og Bush betragter den påståede energimangel gennem producenternes øjne. Ganske vist er det nok en smule ekstremt, at de vil gennembore Alaskas nationalparker, fordi det anslås, at USAs olieforbrug vil stige med 33 procent i de kommende 20 år. Cheney har sagt, at han går ind for miljøbevarelse, men i realiteten betragter han det som en forbrydelse på linie med narkosalg. Rigtige mænd borer. Bush-regeringen lukker fuldstændig øjnene for, hvad beskedne spareforanstaltninger siden 1970erne allerede har gjort for Amerikas energiregninger. Og amerikanerne kan blot kaste et blik på Europa for at se, hvor man kan spare yderligere, uden at det går ud over levestandarden. Det værste er, siger regeringens kritikere, at der ingen bremser er til at stoppe Bush og Cheney. De sidder i Det Hvide Hus, kontrollerer Senatet og Repræsentanternes Hus og har flertal i højesteret. De eneste, som kan lægge en dæmper på deres højreradikale korstog er finansmarkedet, USAs allierede og verden som helhed.