Makedonien beder NATO om hjælp

Situationen i Makedonien kommer på EU-ledernes dagsorden i fredag, når EUs udenrigschef, Javier Solana, efter en hastevisit i det kriseramte land aflægger rapport i Göteborg. Det stod klart, efter at Solana og NATOs generalsekretær, George Robertson, torsdag gæstede den makedonske hovedstad, Skopje. Under besøget søgte de to at vurdere, om den skrøbelige våbenhvile mellem den makedonske hær og landets albanske oprørere kan udvides til en egentlig forsoning. I så fald ønsker den makedonske regering, at NATO skal udstationere styrker og overvåge en afvæbning af oprørerne. Ved sin afrejse lagde Robertson imidlertid afstand til Skopje-regeringens ønske, men han slog fast, at oprørerne bør trække sig tilbage fra byen Aracinovo 10 kilometer fra Skopje. »Hvis folk er interesseret i politiske fremskridt i dette land, så bør de lade det være op til politikerne. Jeg opfordrer oprørerne til at nedlægge våbnene. Jeg opfordrer de væbnede ekstremister til at trække sig tilbage fra de besatte områder og lade sig afvæbne. Jeg opfordrer dem til omgående at forlade Aracinovo«, sagde Robertson. NATO-chefen noterede sig med tilfredshed, at den makedonske regering har indvilliget i at forlænge den skrøbelige våbenhvile, som startede mandag. Oprørerne erklærede ensidig våbenhvile et par dage i forvejen. Oprørerne, der kalder sig Den Nationale Befrielseshær, UCK, tog kontrol med Aracinovo sidste fredag og truede med at bombe Skopje, hvis ikke regeringshæren standsede sine angreb på albanske landsbyer (UCK er ligeledes betegnelsen for den beslægtede oprørsorganisation, der kæmpede i Kosova under Kosova-krigen, red.). Befrielseshæren siger, at den kæmper for ligestilling mellem landets slaviske befolkningsflertal, primært makedonere, og det store albanske mindretal, men for den albanske civilbefolkning i Makedonien har de fire måneder lange kampe haft alvorlige konsekvenser. Røde Kors i Genève meddelte torsdag, at 23.500 mennesker er blevet drevet på flugt, heriblandt mange albanere som er flygtet til Kosova mod nord. I byen Kumanovo har 100.000 mennesker været uden vand i en uge. De politiske muligheder samler sig om det forslag, som Makedoniens præsident, Boris Trajkovski, har givet de albanske oprørere. Forslaget skal i løbet af weekenden drøftes af landets politiske partier, herunder de albanske mindretalspartier. Trajkovski har foreslået at udvide våbenhvilen til en amnesti for de UCK-oprørere, der er makedonske statsborgere, hvis de til gengæld nedlægger våbnene. Derefter er det den makedonske regerings håb, at NATO vil overvåge en endelig afvæbning af oprørshæren, men Trajkovski har ifølge nærtstående kilder afvist en egentlig NATO-intervention på makedonsk territorium. Robertson afviste ifølge nyhedsbureauet Reuters den makedonske regerings anmodning og sagde, at der ikke er planer for udstationering af NATO-soldater. »Vi er ikke begyndt at overveje ændringer i mandater. Jeg vil tage anmodningen tilbage til NATOs hovedkvarter og se, hvad vi kan gøre«, sagde han. UCKs krav om forfatningsændringer, der garanterer det albanske mindretals rettigheder, vil ifølge præsident Trajkovski komme på dagsordenen under weekendens forhandlinger. Robertson konstaterede dog, at forhandlerne i weekenden »skal føre løfter om fremskridt ud i livet for at kunne underminere de kræfter, der advokerer vold«. Regeringskoalitionen, der domineres af makedonere og andre slaviske politikere, har hidtil afvist forhandlinger med UCK, der betegnes som »terrorister«. Men de albanske partier i den skrøbelige regering kræver alle parter inkluderet i forhandlingerne.