Opgør med EUs mangel på demokrati

Politiken onsdag: Belgiens regeringschef, Guy Verhofstadt, der det næste halve år er EUs formand, gentager det adskillige gange - og han ser ud til at mene det: Der er et demokratisk underskud i EU og manglende politisk legitimitet. EUs statsledere har indset, at de alt for længe har kørt derud ad med nye traktater, reformer og direktiver, uden at de er stoppet op og har spurgt sig selv: Er det virkelig det her, vore befolkninger ønsker sig? »Det er første gang, EU ser dette problem i øjnene. Derfor skal den næste deklaration fra topmødet i Laeken (i Belgien, red.) ikke være en deklaration fra et rådsmedlem til et andet, men en deklaration, der er skrevet til folket i Europa«, siger Guy Verhofstadt på et møde med EU-journalister. Folkelig debat Deklarationen, han taler om, er den, som de 15 statsledere i EU skal enes om på EU-topmødet til december. Topmødet skulle gerne være startskuddet på en bred folkelig debat om Europas fremtid, og det belgiske formandskab ser det som sin vigtigste opgave at få sat den ordentligt i gang. Debatten skal munde ud i en ny EU-traktat på den næste regeringskonference, der afholdes i 2004. Konferencen har fire punkter på dagsordenen: Traktaterne skal gøres enklere og lettere at forstå, et EU-charter om fundamentale rettigheder skal gøres bindende, der skal sikres en mere klar arbejdsdeling mellem EU og medlemslandene, og endelig skal de nationale parlamenter inddrages i EUs beslutninger. Det skal alt sammen sikre, at EU bliver mere gennemskuelig og demokratisk, men ifølge Verhofstadt er det mere naturligt først at spørge borgerne, hvordan de ønsker demokratiet i EU forstærket, i stedet for at regeringerne på forhånd anviser vejen. Og Guy Verhofstadt tror på, at det er muligt at få en debat, der kan give unionen en hårdt tiltrængt politisk legitimitet, og han tror, at politikerne også vil høre på, hvad befolkningerne synes om projektet, og hvilke ønsker de har til det. »Efter at de danske og irske befolkninger har stemt nej, er der nu en vilje til at se problemerne i øjnene. Det var der ikke for 3-4 år siden. Men problemerne med det demokratiske underskud i EU løser vi ikke med mindre union, men med mere demokrati«, siger Guy Verhofstadt. Og der er hårdt brug for en oprydning i EU-systemet, mener den fungerende EU-formand. Der findes mere end 30 forskellige måder at træffe beslutninger på i EU, og det er alt for uoverskueligt. Samtidig vil han gerne sætte spørgsmålet om en egentlig EU-skat på dagsordenen. Guy Verhofstadt kalder dog EU-skatten noget andet, da emnet er meget følsomt i en række EU-lande, herunder Danmark. I den belgiske regering hedder det »en direkte finansiering af EU«, men vi har allerede en EU-skat, mener Guy Verhofstadt. »Den eksisterer allerede, for medlemslandene betaler til EU, men det er bare usynligt. Forskellen er kun, at borgerne ikke betaler direkte til EU«, siger han. Toppolitikere Til at hjælpe sig med at finde frem til, hvor det er, de europæiske politikere går galt af deres befolkninger, har Guy Verhofstadt nedsat en ikke specielt folkelig gruppe - nemlig en gruppe af tidligere toppolitikere fra en række EU-lande og fra ansøgerlandet Polen. Gruppen tæller blandt andre den tidligere belgiske ministerpræsident Jean-Luc Dehaene, tidligere kommissionsformand Jacques Delors og Italiens tidligere ministerpræsident Giuliano Amato. »De skal blandt andet finde ud af, hvor problemerne er, og hvad der er årsagen, og så skal de rådgive mig. Resultaterne skulle gerne fremgå af Laeken-deklarationen«, siger Guy Verhofstadt. Men hvad nu, hvis den folkelige debat om EU viser, at befolkningerne bare ikke mener, at unionen har en fremtid? »Nu skal vi i første omgang finde ud af, hvor problemerne ligger og så lave en god deklaration i Laeken. Og så må vi se, om befolkningerne værdsætter det«, siger Guy Verhofstadt.