USA skærper tonen i ABM-spørgsmål

Lyt til artiklen

USA kan blive tvunget til at trække sig ud af ABM-traktaten, inden man opnår en nedrustningsaftale med Rusland, sagde den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, natten til fredag (dansk tid). Efter udtalelsen, som kom i et interview til en amerikansk tv-station, var der tvivl om, hvorvidt Washington overvejer at koble sig af de om atomnedrustningsforhandlinger, som de to lande blev enige om i sidste måned. »Jeg er lige kommet hjem fra Moskva, hvor vi har diskuteret det (ABM-traktaten og atomnedrustning, red). Men det er ikke til at sige, hvad der vil ske«, sagde Donald Rumsfeld. »Enten trækker vi os helt ud af ABM-traktaten, hvorefter vi kan fortsætte arbejdet med at etablere nye relationer«, sagde Rumsfeld, som aldrig kom ind på den anden mulighed. ABM-traktaten blev indgået mellem USA og Sovjetunionen i 1972. Den går ud på, at ingen af de to må være usårlig over for atomangreb, selv hvis vedkommende angriber først. Derfor indeholder ABM-traktaten et forbud mod opstilling af store raketforsvarssystemer, som dem der indgår i USAs planer om at bygge et nationalt raketskjold. Med et sådant skjold ønsker USA at forsvare sig mod truslen om raketangreb fra såkaldte 'slyngelstater' som Nordkorea, Iran og Irak.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her