Åben tysk kritik af dansk EU-modstand

Politiken tirsdag: Den tyske regering håber, at Danmark opgiver sine mange EU-forbehold, snart kommer med i euroen og også deltager fuldt ud i den europæiske sikkerheds - og forsvarspolitik. Det tyske socialdemokratis tidligere udenrigspolitiske ordfører Karsten Voigt, der ikke længere er medlem af Forbundsdagen og nu som en slags viceudenrigsminister koordinerer de tysk-amerikanske forbindelser, tog i går i Helsingør bladet fra munden på et sikkerhedspolitisk kursus arrangeret af den danske forsvarschef. Hans kontor havde på forhånd sendt talen til danske korrespondenter, og Politiken talte forleden med ham i Berlin. Karsten Voigt, der først i 1960erne studerede på Københavns Universitet, både taler og læser dansk, »men jeg har desværre i mit nuværende job ikke længere tid til dagligt at læse danske aviser«. »På grund af mit personlige kendskab til Danmark og den danske debat kan jeg godt forstå danskerne psykologisk. Der er naturligvis indbygget spændinger mellem små og store nabolande og mellem små lande og organisationer som EU og NATO«. »Men fra et sagligt synspunkt kan jeg ikke forstå, hvorfor danskerne vil have kronen bundet til euroen og samtidig giver afkald på medindflydelsen i Den Europæiske Centralbanks øverste organer. Jeg ved, at mange danskere ser deres holdning til EU, euroen og det forsvarspolitiske samarbejde som udslag af en kritisk indstilling«. Andre også kritiske »Betegnelsen kritisk indstilling er ikke på sin plads her. I andre små lande som Holland og Belgien er der også kritik af EU, euroen og meget andet. Kritik, der lyder som den danske. Men de drager andre konklusioner, nemlig mere og tættere samarbejde og ikke som danskerne forbehold og nej til at deltage. En kritisk indstilling betyder ikke ubetinget nej til mere integration«. »Jeg ved godt, at indflydelsesrige kredse i dansk politik, økonomi og medieverdenen tænker som jeg, og at modstanden findes ude i befolkningen. Jeg håber, at det snart lykkes at overvinde denne skepsis. Det vil være til fordel for Danmark og for Europa. Forpligtende internationalt samarbejde er altid til fordel for de små lande. Her har de bedre hold på deres store naboer«. »At Danmark ikke er fulgt med i integrationen vil også medføre, at ingen danskere kan komme helt til tops i NATO, EU eller lignende organer. Ingen siger det højt, men det er det, der foregår inde i hovederne. Jeg er personligt ked af, at Hans Hækkerup ikke kunne blive generalsekretær i NATO. Det er ellers en post, hvor folk fra de mindre medlemslande har repræsenteret deres lande fremragende«. De baltiske lande Emnet for Karsten Voigts indlæg i Helsingør var 'Europæisk sikkerhed efter Den Kolde Krig' og han kom også ind på den eneste vigtige uenighed mellem regeringerne i Berlin og København: De baltiske landes optagelse i NATO. »I Forbundsdagen har flere taget klar stilling for optagelse af de baltiske lande, men regeringen vil foreløbig ikke offentligt lægge sig fast. Vi er ikke imod, men vi vil ikke på dette tidspunkt i diskussionen sige, hvem vi går ind for. Det åbner bare en blokadediskussion. Vi har hørt en del bemærkninger om, at Tyskland er imod af hensyn til Rusland. Det er helt på vildspor, selv om Ruslands stilling naturligvis indgår i den samlede afvejning«. »Europa er efter den kolde krigs afslutning ikke længere den farligste kriseregion. Det skal vi europæere være glade for, selv om det stiller os over for andre problemer. Populært sagt: Under den kolde krig måtte jeg ustandseligt i USA forklare, hvorfor tyskerne var angst - bange for en atomkrig. Det tyske ord indgik sågar i den amerikanske debat. Nu laver jeg ikke meget andet end forklare europæerne, hvorfor amerikanerne er angste og vil bygge et missilskjold«. »Tyskland er den store vinder efter den kolde krig. De to lande er blevet genforenet og for første gang i århundreder er vi udelukkende omgivet af venligtsindede stater. Der er en million soldater færre på tysk jord, og næsten alle atomvåbnene er væk.