Første NATO-soldater landet i Makedonien

En deling britiske soldater landede torsdag formiddag i Makedonien, hvor de skal indgå i en styrke på 3500 NATO-soldater, der er på vej for at indsamle albanske oprøreres våben. Den første gruppe britiske soldater, som landede, talte 90 mand, og de ville senere torsdag blive fulgt af yderligere 400 britiske soldater. Det britiske BBC oplyste, at den britiske regering vil sende op mod 2000 soldater til Makedonien, og det er næsten dobbelt så mange som tidligere meddelt. Også græske og italienske soldater var ventet til Makedonien torsdag. Svær mission De 3.500 soldater, som vil ankomme i løbet af de kommende 10-12 dage, er ikke på nogen let mission. Kun udstyret med lette våben - det vil sige våben, man i princippet kan bære over skulderen - lander de i en krudttønde, hvor gnisterne flyver rundt i luften. Deres mission er at indsamle våbnene fra de oprørske albanere, som i de seneste seks måneder har kæmpet mod de makedonske regeringstropper. Indsamlingen af våbnene er en af betingelserne i den fredsaftale, som albanerne og makedonerne indgik med NATOs hjælp i sidste uge. Da beslutningen om at sende NATO-tropperne af sted blev endeligt bekræftet i går ved middagstid af NATOs generalsekretær, George Robertson, sparede han ikke på de store ord. »Det er et historisk skridt frem mod større stabilitet og sikkerhed på Balkan«, sagde han. Men der er snarere tale om velovervejet gambling. NATO prøver at gribe ind og bremse konflikten, inden den udvikler sig til egentlig borgerkrig med enorme flygtningestrømme og etniske udrensninger, som det er set i flere nabolande. NATO har lært af de dyrekøbte erfaringer i Kosova og Bosnien, hvor det viste sig kostbart - både økonomisk og menneskeligt - at vente, siger en NATO-kilde. »Det er en ny måde at gøre det på. Tidligere har det internationale samfund ventet med at gribe ind i konflikterne på Balkan, til de udviklede sig rigtig grimt, og så har man været tvunget til at gribe ind i meget større skala. Vi har lært af det og prøver at tage det i opløbet. Man kan kalde det aktiv konfliktløsning, før det udvikler sig til en egentlig krig. NATO har erkendt, at der ikke er meget andet at gøre«, siger kilden. George Robertson lægger da heller ikke skjul på, at aktionen ikke er ufarlig. »Beslutningen er rigtig, men den har været svær. Vi erkender, at der er en risiko, men ikke desto mindre er NATOs medlemmer blevet enige om at sende deres soldater, fordi risikoen ved ikke at sende dem er langt større«, siger George Robertson. Frist på en måned Soldaterne i NATO-styrken kommer primært fra Tyskland, England, Frankrig, Italien og Grækenland. Når de sidste er ankommet, har de 30 dage til at indsamle våbnene. Det skal foregå ved at lave en række mobile indsamlingspunkter, hvor oprørerne så skal komme og aflevere deres våben. Våbnene vil så blive fragtet til Grækenland og Ungarn, hvor de destrueres. George Robertson afviser at sætte tal på, hvor mange våben der skal være indsamlet, for at aktionen er en succes. Det afgørende er, at aktionen er med til at forbedre klimaet, så fredsaftalen bliver permanent. Men han forudser, at ekstremister vil gøre deres for, at fredsprocessen kører af sporet. »Jeg er ikke i tvivl om, at der venter en prøvelsernes tid. Men til dem, der tror på en voldelig og militær løsning, siger jeg dette: Vold skaber ingen løsninger - kun død, ødelæggelse, ulykke og fattigdom. En borgerkrig ville blive et blodbad«, advarer han. Selvom NATO-tropperne kan forsvare sig, hvis de bliver angrebet, så kan det blive nødvendigt at trække sig tilbage, hvis kampene udvikler sig. En NATO-kilde siger, at der ikke står en egentlig udrykningsstyrke klar, hvis situationen udvikler sig, og NATO-soldaterne bliver involveret i egentlige kampe. Men nogle af de knap 100.000 NATO-soldater i Kosova og Bosnien vil kunne rykke til undsætning. »Der findes ikke noget egentligt alarmberedskab, og hvis der opstår kampe, så er ordren, at man pakker sammen. Men i det værst tænkelige tilfælde er der ikke langt til forstærkninger, og styrken ville da også have set anderledes ud, hvis det var et andet sted i verden, den skulle sættes ind«, siger kilden.