Partiet Fretilin, der i årevis har kæmpet for et uafhængigt Østtimor, blev som forventet den helt store vinder ved det første parlamentsvalg siden landet blev løsrevet fra Indonesien for to år siden. Onsdag blev stemmerne fra valget 30. august talt op, og kort før optællingens afslutning tyder alt på, at Fretilin kan indtage 58 af de ialt 88 pladser i parlamentet. Partiet var kun få stemmer fra at opnå et flertal på to tredjedele. Tilslutningen til valget var stort. Med en valgdeltagelse på hele 91 procent cementerede befolkningen, at de ønsker et uafhængigt og demokratisk land efter 24 års indonesisk styre med masser af vold og blodige massakrer. Siden de knap 800.000 indbyggere ved en folkeafstemning for to år siden stemte ja til en løsrivelse fra Indonesien, har landet været administreret af et midlertidigt FN-styre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























