Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

33 tons nødhjælp fra Danmark til Afghanistan

Lyt til artiklen

Fra UNICEF's forsyningscenter i Københavns Frihavn afgår om få dage det første af seks fly fra Danmark med bistand til Afghanistans børn. Flyet med 33 tons nødhjælp om bord går til nabolandet Turkmenistan, hvortil mange afghanske flygtninge strømmer lige nu. Nødforsyningerne repræsenterer en værdi af én million kroner og består bl.a. af ti små nødhospitaler med medicinsk udstyr, der skal dække 100.000 menneskers behov i op til tre måneder, presseninger, der skal skaffe husly til 2500 familier foruden masser af vanddunke og vandrensningstabletter. 70 lokale hjælpearbejdere UNICEF har trukket sin internationale stab ud af Afghanistan af sikkerhedsgrunde, men stabens medlemmer hjælper nu i nabolandenes flygtningelejre. Der er stadig 70 lokale UNICEF-hjælpearbejdere og en mængde frivillige beskæftiget med nødhjælpsarbejde i det borgerkrigshærgede land. Over én milliom er internt fordrevne i Afghanistan, og mere end 70 pct. af dem er kvinder og børn. Syv mio. afghanere er i nød på grund af en voldsom tørke, som landet også er ramt af. Der er i dag kun to ugers nødforsyninger tilbage i en situation, hvor 87 pct. af befolkningen har ikke adgang til rent drikkevand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her