Bangladeshere strømmede i dag til valgstederne for under omfattende sikkerhedsforanstaltninger at stemme ved parlamentsvalget efter en af de blodigste valgkampe i landets historie. To kvinder kæmper om premierministerposten i det overvejende muslimske Bangladesh, hvor der er 70 millioner registrerede vælgere. Sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med valget til de 300 pladser i parlamentet har været af et hidtil uset omfang. Masser af politi og militær Omkring 55.000 soldater og 200.000 politifolk og medlemmer af halvmilitære enheder er blevet udkommanderet under valgkampen. Myndighedernes magtdemonstration har givet ellers skræmte vælgere, især kvinder, mod til at stemme, ligesom det har langt en dæmper på uromagere, siger iagttagere og embedsfolk. Valgdeltagelsen ventes i nogle områder at komme op på 70 pct. Ved valget i 1996 var den samlede deltagelse 75 pct., mens den i 1991 var nede på 55 pct. Det endelige valgresultat ventes offentliggjort sent tirsdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























