Flere nålestiksoperationer på vej

De amerikanske specialtroppers angreb nær Kandahar i Afghanistan var indledningen på en lang række nålestiksaktioner af lignende art. Denne krig kommer til at vare måneder. Britiske styrker er indstillet på at skulle kæmpe i Afghanistan vinteren over, måske helt til næste sommer. Det siger Paul Beaver fra det militære analyseinstitut Jane's i London. »Der er ikke tegn på, at Taleban-regeringen er ved at falde fra hinanden. Den vestlige alliance havde helt sikkert håbet, at det allerede var sket. Men der vil komme flere af de begrænsede aktioner, som vil tage til i styrke, indtil de britiske og amerikanske tropper kontrollerer mere og mere af landet. Til sidst vil Taleban ikke have anden mulighed end at samarbejde«, siger Paul Beaver. Han tilføjer, at det nok vil blive en anden form for Taleban, end den, vi kender i dag. Men pasthunerne, den største etniske gruppe i Afghanistan, kommer man ikke uden om i en samlingsregering, der ikke kan bygges alene på de etniske mindretal blandt Taleban-modstanderne i Den Nordlige Alliance. Britiske tropper har endnu ikke været i kamp inde i Afghanistan, men de står parat til at gå ind i den nærmeste fremtid. RamadanenSkal det gå stærkt, fordi Ramadanen, muslimernes hellige måned, begynder 16. november? »Jeg er ikke sikker på, at Ramadanen er så vigtig. Koranen siger, at det er en hellig tid, som er viet til faste og refleksion, men den afholder dig ikke fra at arbejde - eller slås. Ramadanen er ikke en helligdag på samme måde som påsken for eksempel for de kristne«, siger Paul Beaver. Den kommende vinter kan derimod blive et problem. Men det er ifølge Paul Beaver et problem for begge sider. Briterne og amerikanerne har vintertrænede enheder, som kan klare sig bedre end talebanerne, og som også er bedre udrustet. Tiden er en anden trussel mod både den militære og den politiske indsats. »Koalitionen med flere af de arabiske lande ser ikke alt for perfekt og holdbar ud, derfor kan tiden blive et problem. Alle krige har deres problemer, som skal løses undervejs - især når krigen trækker ud. USA og Storbritannien er nødt til at finde Osama bin Laden, inden de kan holde op. De må også ødelægge hans netværk al-Qaeda, og den første aktion på jorden var et signal om, at nu er de i gang«, påpeger Paul Beaver. Han tilføjer, at USA og Storbritannien har en strategi for de nærmeste dages og ugers aktioner, men de har ikke en gennemtænkt løsning på, hvordan krigen i Afghanistan skal sluttes. Det har man ingen mulighed for at tilrettelægge på nuværende tidspunkt. Tager tid »Men det kommer til at tage tid. Briterne venter at skulle være der vinteren over. Og det stemmer meget godt med, at den britiske stabschefadmiral Michael Boyce, har sagt, at det sagtens kan trække ud indtil næste sommer«, siger Paul Beaver. En anden konfliktekspert, dr. Andrew Silke fra universitetet i Leicester, advarer over for Politiken om, at militær aktion imod en terrorgruppe aldrig tidligere har ført til mindre terrorisme eller til en afslutning på terrorismen. »Der kan være gode grunde til at angribe, men det vil ikke nedbringe terroren. Det har tværtimod givet bagslag hver gang. For eksempel bombede USA Libyen. Det medførte kun, at landet bagefter har støttet en række terroraktioner lige fra bombesprængningen af Lockerbie-flyet til at sende våben til den republikanske irske oprørsbevægelse IRA og forsøg på bombeangreb i New York. Israel invaderede Libanon med drab på civile og næsten 20 års terrorangreb til følge«, siger Andrew Silke. »At gå efter Osama bin Laden og al-Qaeda vil ikke stoppe terrorisme. Man kan ødelægge en gruppe, men hvis problemet skal elimineres, må man bryde den trekant, der skaber terrorisme«, siger Andrew Silke. Terrorismetrekant Han definerer trekanten således: 1. Socialgruppe - en minoritet, der føler sig undertrykt som for eksempel katolikkerne i Nordirland eller palæstinenserne på Vestbredden. 2. Katalysator - at man ønsker hævn og gengældelse, fordi man oplever overgreb fra politi eller andre repræsentanter for flertallet mod en selv, familie eller andre, man kan identificere sig med. Det kan være nok at opleve det i medierne, hvad der har fået muslimer fra Mellemøsten til at kæmpe i Bosnien, Tjetjenien og Afghanistan. 3. Muligheden - at der er lejlighed til at tilslutte sig en terrorgruppe. Og det har været nemt at gøre både i Nordirland, hvor alle kender protestantiske og katolske organisationer, som har forbindelse til terrorgrupper på begge sider. Og i Mellemøsten, hvor de yderliggående grupper har egne kontorer eller holder til i bestemte moskeer. »Den vestlige verden er nødt til at angribe de tre punkter. De fortsatte bombninger er for eksempel en katalysator, fordi mange betragter dem som uretfærdige, jo længere de trækker ud og jo flere civile, der bliver dræbt. USA har lovet at ødelægge al-Qaeda, men der er stigende omkostninger ved det. Og terror kommer man kun til livs ved en helhedsløsning«, siger Andrew Silke.