Orkan dræber fem på Cuba

Lyt til artiklen

Orkanen Michelle - den værste storm der har ramt Cuba siden 1944 - hamrede søndag og mandag ind mod Caraibiens største ø, hvor op mod 700.000 er blevet evakueret. De heftige regnskyl og vindstød på op til 120 kilometer i timen, skabte visse steder op til otte meter høje bølger. I alt mistede fem cubanere livet. Fire blev dræbt da bygninger kollapsede. Den femte druknede. De kom alle - ifølge de officielle cubanske medier - fra provinsen Matanzas, der blev hårdt ramt af orkanen. Hvor mange der er blevet sårede, vides endnu ikke. Michelle er nu på vej mod Bahama-øerne, men har mistet en del af sin styrke. Foreløbige raporter siger, at der er store ødelæggelser på landets citrus-, sukker-, banan- og kaffeplantager. Endnu ingen detaljer »Det er sikkert, at landbrugsafgrøderne har taget skade«, sagde Cubas præsident, Fidel Castro, der imidlertid tilføjede, at det var for tidligt at give detaljer om ødelæggelserne. Mandag var der foreløbige rapporter om, at der er sket store skader på bygninger i hovedstaden Havanas forsømte gamle bydel. Næsten overalt i Cuba lukkede myndighederne af for elektriciteten for at undgå, at folk kom til skade, hvis elledninger blæste ned. 10 mennesker dræbt Michelle passerede for nogle dage siden Centralamerika i en lang mindre udgave, hvor den alligevel var voldsom nok til, at 10 mennesker dræbt og tusinder gjort hjemløse. Tidligt mandag morgen lokal tid var Michelle på vej væk fra Cuba og havde sat kurs mod Bahamas.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her