Tysklands centrum-venstre-regering godkendte onsdag udkastet til en anti-terror-lovgivning, der er er blevet udarbejdet som reaktion på terrorangrebene i USA 11. september. Lovpakken vil blandt andet medføre skærpet grænsekontrol, udvide politiets beføjelser i kampen mod formodede ekstremister og skærpe sikkerheden i lufthavne og fly. Regeringspartiet De Grønne, der fandt en del forslag for vidtgående, har efter indrømmelser fra den socialdemokratiske indenrigsminister, Otto Schily, accepteret det omfattende udspil, der nu skal til behandling i parlamentet. Forbundsdagen vil kunne få afgørende indflydelse på, om fingeraftryk og andre fysiske data skal være indeholdt i almindelige pas. Forbundskansler Gerhard Schröders regering vedtog samtidig Schilys forslag til gennemgribende reformer af den tyske indvandringspolitik. Her skal nye regler sikre en fortsat jævn strøm af indvandring for at sikre arbejdskraft fremover i et samfund med stigende mangel på unge. Dette lovforslag, der blandt andet vil indføre et pointsystem for indvandrere baseret på uddannelser, sprogkundskaber og baggrund, ventes at blive forkastet af den konservative opposition, som ventes at gøre indvandring til et dominerende tema under næste års valgkamp.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























