Lang vej til ligestilling

Kvinderne udgør 60 procent af Afghanistans befolkning. Men Amina Safi Afzali, 43, er eneste kvinde mellem de 30 delegerede ved den fredskonference, der begynder tirsdag på Petersberg hotellet i Bonn. Samtidig forbyder Nordalliancen en kvindemarch i Kabul. »Mit håb er, at afghanske kvinder vil være aktive på alle områder i samfundet og også får lov at vise deres evner som ledere«, sagde Amina Safi Afzali, der er en af Nordalliancens 11 delegerede, før afrejsen til nyhedsbureauet Reuters i et telefoninterview. Enke efter mujahedinleder Amina Afzali har været aktiv i Afghanske Kvinders Islamiske Bevægelse i 20 år og er enke efter mujahedinlederen Safiollah Afzali, der for 14 år siden blev dræbt i kampe med sovjetiske styrker. »Jeg har kæmpet for af-ghanske kvinders rettigheder i 20 år og har prøvet at vise verden, hvor undertrykt, de blev af Taleban. Måske er det derfor, jeg som eneste kvinde er valgt til at deltage i konferencen. Vi respekterer i bevægelsen islams regler for kvindedragter, men det, Taleban tvang afghanske kvinder til - som for eksempel at gå med burka (dragt, der dækker hele kroppen, red.) - er udelukkende baseret på Talebans udlægning af islam. Vi tror på, at kvinder skal gå i korrekte islamiske dragter, der ikke hindrer dem i at være aktive i samfundet«. Protester Men er Amina Safi Afzali alene ved forhandlingsbordet på Petersberg, så presser hendes meningsfæller hjemme i Kabul på. Ved en demonstration forleden kastede flere hundrede kvinder deres burka i protest mod religiøst begrundet undertrykkelse. Radiojournalist Jamila Mujahed, der 13. november greb mikrofonen for at fortælle Kabul, at Taleban var forsvundet, ville gerne være kommet til Bonn. »I bør åbne konferencen for erhvervsaktive kvinder som mig selv og i det hele taget givet kvinder et ord med, når det drejer sig om Afghanistans fremtid«, sagde hun forleden til Washington Post. »Ingen andre har oplevet en sådan brutalitet mod kvinder som her i Afghanistan. Jeg vil gerne rejse til Bonn og fortælle alle om det, der skete for mig og mine kolleger i de seneste fem år«. For kort varsel En anden kvindeaktivist, Sariya Parlika, gør opmærksom på, at »en overgangsregering uden kvinder vil være en regering for mindre end halvdelen af befolkningen«. FN melder hus forbi. »Mødet er så repræsentativt, som vi har kunnet gøre det med så kort varsel«, siger FN's Afghanistanudsending, Francesc Vendrell. For resten er det »heller ikke op til FN at fortælle afghanerne, hvem de vil sende«. Til gengæld har indflydelsesrige kvinder som den britiske premierministerfrue, Cherie Blair, og de to seneste amerikanske førstedamer, Hillary Clinton og Laura Bush, både ved middagsbordet med deres mænd og offentligt advaret mod at glemme kvinderne, når Afghanistan genopbygges. I begyndelsen af 1990'erne var mere end halvdelen af landets lærere, halvdelen af embedsmændene og 40 procent af lægerne kvinder. »De afghanske kvinder skal have ret til at vælge deres egen fremtid. Det vil også fremme værdier, som er antistoffer til den onde virus, der findes i alt for mange hjerter kloden over«, skrev Hillary Clinton forleden i Time. Nordalliancen forbyder kvindemarch En planlagt frihedsmarch gennem gaderne i Afghanistans hovedstad, Kabul, tirsdag er blevet forbudt efter ordre fra Nordalliancens indenrigsminister, Younis Qanooni, oplyser Soraya Parlika, der er en af arrangørerne. »De siger, at det er af sikkerhedsmæssige hensyn, men det er blot en undskyldning. De ønsker ikke at forbedre situationen for kvinder«, sagde hun. Parlika siger, at Qanooni personligt ringede til hende søndag inden han rejste til FNs Afghanistan-konference i Tyskland, og sagde, at marchen ikke kunne gennemføres, og at de skulle vente til et ikke nærmere angivet tidspunkt. Mens kvinder tidligt tirsdag begyndte at samles hos Parlika i håb om at marchen alligevel kunne gennemføres, modtog hun en opringning fra indenrigsministeriet i Kabul med et fornyet forbud mod marchen. Det var anden gang på en uge, at kvinder har fået forbud mod at marchere fra Parlikas hjem i en forstad til Kabul og til FNs bygninger inde i hovedstaden - begge gange under påskud af sikkerhedsmæssige betænkeligheder. »Jeg tror ikke på begrundelsen. Der er ikke noget problem, vi har ikke brug for sikkerhedsforanstaltninger«, siger Parlika.