Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Belgiens liberale parti 'chokeret over dansk regering

Lyt til artiklen

Belgiens liberale parti PRL vil indkalde til et hastemøde i Det Europæiske Liberale Parti (ELDR) som en konsekvens af regeringsdannelsen i Danmark. PRL er 'chokeret' over det regeringsgrundlag, som dets søsterparti i Danmark - Venstre - har fremlagt ved regeringsdannelsen. Derfor krævede formanden for PRL, Daniel Ducarme, tirsdag i Bruxelles, at ELDR, som Uffe Ellemann-Jensen (V) var præsident for fra 1995 til 2000, indkaldes til hastemøde. »Den fremmedfjendske karakter, der synes at plette det danske regeringsprogram, chokerer os, da det repræsenterer et klart brud med grundprincipperne i det liberale demokrati og hos ELDR«, sagde Ducarme. Ducarme vil derfor skriftligt opfordre ELDR's præsident Werner Hoyer, der er medlem af Tysklands liberale parti FDP, til at indkalde til et hastemøde i ELDR. Ducarme vil have et ELDR-partiråd til at drøfte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) regeringsdannelse og dens følger. Ducarmes opfordring skal ses i lyset af de stramninger inden for asyl- og indvandrerpolitik, som der er lagt op til i den ny danske regerings grundlag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her