En halv milliard kr. for borgmesterposten

Lyt til artiklen

Det er ikke svært at blive borgmester i New York, hvis blot man har penge nok. F.eks. er det en fordel at være mangemilliardær og villig til at spendere ca. 69 millioner dollar (580 mio. kr.) på foretagendet. Den nyvalgte borgmester i New York, milliardæren og republikaneren Michael Bloomberg, afleverede mandag en opgørelse over, hvad han personligt har brugt af penge i kampen om borgmesterposten i byen, der aldrig sover. 800 kr. pr. stemme Opgørelsen afslørede ifølge New York Times tirsdag, at hver stemme har kostet Bloomberg omkring 92,60 dollar eller 773,50 danske kroner. De knap 69 millioner dollar gav Bloomberg 744.757 stemmer og altså også borgmesterposten. Mere end Perot brugte Det er det højeste beløb, der nogensinde er blevet brugt i en »lokal« valgkamp i USA. Til sammenligning brugte Ross Perot to millioner dollar mindre, da han prøvede at blive valgt til USA's præsident i 1992. Bloombergs modstander ved borgmestervalget, demokraten Mark Green, brugte ca. 16,5 millioner dollar. »Man siger, at det at være borgmester i New York er det næsthårdeste job i USA, nu er det også det næstdyreste«, sagde Larry Noble, administrerende direktør i Center for Responsive Politics, en uafhængig organisation, der forsker i penge og politik. Rolls Royce-kampagnen Bloomberg-kampagnen var valgkampagnernes Rolls-Royce. Der blev brugt flere penge på tv-reklamer og postomdelt kampagnemateriale i de sidste to uger inden valget, end demokraten Mark Green brugte i hele sin kampagne. Michael Bloomberg har tilsyneladende også brugt flere penge end planlagt. I hvertfald rapporterede New York Magazine sidste forår, at Bloomberg planlagde at bruge ca. 30 millioner dollar på sin kampagne. »På et tidspunkt begynder man jo at fremstå som uanstændig«, sagde borgmesterkandidaten dengang.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her