Portugals præsident, Jorge Sampaio, har mandag aften accepteret premierminister Antonio Guterres' afskedsansøgning, siger en talsmand for præsidenten. Guterres træder tilbage, efter hans regerende socialistparti har tabt stort til socialdemokraterne ved lokalvalget søndag. En styrkeprøve Analytikere havde på forhånd beskrevet valget som en styrkeprøve for Guterres. Med den 52-årige Guterres' afgang er der mulighed for, at det kommende parlamentsvalg holdes før tid, og det kan komme i løbet af få måneder. Valget var ellers planlagt til oktober 2003. Guterres, der har været premierminister i seks år, har ikke afsløret, hvem der skal være ny premierministerkandidat for partiet. Undgår politisk forvirring Guterres siger, det var formålsløst med at gennemgå en tillidsafstemning i parlamentet først, fordi det 'ikke vil genskabe den nødvendige tillid mellem dem, der styrer, og dem, der bliver styret'. »Jeg erkender, at jeg over for Portugal og portugiserne er forpligtet til at undgå politisk forvirring«, siger han. Skrantende økonomi I takt med nedkølingen af den portugisiske økonomi i 1990'erne mistede Guterres sin opbakning. Fem gange i løbet af det seneste halvandet år har han gennemført ministerrokader, og to gange i år har han måttet foretage ændringer i landets budget. Hans socialistparti har præcis halvdelen af parlamentets 230 pladser. Socialdemokrater vandt Lissabon Ved søndagens lokalvalg vandt centrum-højre partiet socialdemokraterne, ledet af José Manuel Durao Barroso, borgmesterembedet i Portugals tre største byer, bl.a. hovedstaden Lissabon. Det er det bedste valgresultat for socialdemokraterne i årevis. »Landet ved, at der eksisterer et alternativ, og dette alternativ er socialdemokraterne«, siger Durao Barroso.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























