Sri Lankas militante oprørergruppe, De Tamilske Tigre, erklærede onsdag en ensidig våbenhvile fra juleaften. Oprørerne siger, at det er et skridt på vejen mod et ny forsøg på at skabe fred og afslutte årtiers etniske blodsudgydelser. De Tamilske Tigre (LTTE) oplyste, at de havde givet deres styrker ordre til ikke at udføre nogen angreb fra 24. december og en måned frem. De håbede, at premierminister Ranil Wickremesinghe og hans ny regering, ville gøre det samme. LTTE oplyste videre i en udtalelse, at det ville være muligt at forlænge våbenhvilen, men det er afhængigt af regeringens reaktion. »Hvis Sri Lankas regering stiller sig positivt ... og tager initiativ til at fjerne den økonomiske embargo og andre begrænsninger, så vil LTTE overveje at udvide våbenhvilen for at give mulighed for at skabe de bedste forhold for en stabil fred og nedtrapning af volden«, hed det i udtalelsen. Den økonomiske embargo er regeringens begrænsning af det gods og de varer, som sendes til områder, der er under LTTE-kontrol i det nordlige og østlige af landet. Den norskmæglede fredsproces har stået i stampe siden foråret, fordi den srilankanske regering nægter at hæve et forbud mod LTTE, inden fredsforhandlingerne kan begynde. Borgerkrigen i Sri Lanka har kostet over 60.000 mennesker livet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz