Da præsident George W. Bush forleden underskrev det amerikanske forsvarsbudget for 2002 havde blandt andre børsmæglerfirmaet The Carlyle Group grund til at være tilfreds. På budgettet er der afsat næsten en halv milliard dollar til videreudviklingen af en kanon, the Crusader, korsfareren, der er større, hurtigere skydende og længere rækkende end nogen anden tidligere kanon. Carlyle Group Kanonen udvikles af United Defense Industries, den amerikanske hærs femtestørste leverandør af våben. United Defense Industries ejes af The Carlyle Group, der er et godt eksempel på, hvordan politik og militærindustri hænger sammen i USA. Selv efter de store forhold i Washington, så er The Carlyle Group et firma, man må regne med. Store afkast Da firmaets finanser sidste blev gjort op, viste det sig, at det havde investeringer for 12,5 milliarder dollar på vegne af velhavende klienter og pensionsfonde. Firmaets investeringer har givet et afkast på 34 pct. i de sidste 10 år. Det har også den rigtige adresse på Pennsylvania Avenue i den amerikanske hovedstad, midtvejs mellem Det Hvide Hus og den amerikanske kongres. Bush Sr. Carlyle-gruppen har også de rigtige medarbejdere. Præsidentens far, tidligere præsident George Bush, arbejder for Carlyle, og det gør præsident Reagans tidligere forsvarsminister Frank C. Carlucci også. Han er bestyrelsesformand og en nær ven af den nuværende forsvarsminister Donald Rumsfeld. Profit på krig mod terror Blandt andre medarbejdere er Reagans tidligere udenrigsminister James A. Baker, den tidligere forsvarschef John M. Shalikashvili, den tidligere chef for finanstilsynet Arthur Levitt og såmænd også den tidligere britiske premierminister Jahn Major. Så da præsident Bush i september erklærede den internationale terrorisme krig oven på terrorangrebene i New York og Washington var få firmaer bedre placeret end Carlyle til at tjene penge på oprustningen i det amerikanske forsvar. Dagsomsætning på en kvart milliard dollar I sidste måned solgte Carlyle på en enkelt dag aktier for 237 mio. dollars i United Defense Industries, godt hjulpet af kongressens villighed til at bevilge forsvaret flere penge - og også til UDIs superkanon. Det var faktisk sådan, at kanonen til 20 milliard dollar for 1000 styks var en del af det forsvarsbudget, som kongressens to kamre vedtog den 13. december, dagen før Carlyles salg af aktier. Ingen har påstået, at der er foregået noget uetisk, men firmaets tætte forbindelser til Det Hvide Hus har tiltrukket investorer, og kritik fra dem der står udenfor. »Det er første gang, at den amerikanske præsidents far er på lønningslisten i en af USA største våbenfabrikker. Med Baker og Carlucci for ikke at tale om den gamle, så er forholdet mellem præsidenten og denne virksomhed så tæt, som man kan forestille sig«, siger Charles Lewis, der er leder af Center for Public Policy. Påvirkninger fra datterselskaber Carlyles talsmand Chris Ullman siger, at ingen af de nævnte personer har lobbyet for superkanonen Crusader eller andre våben, men dokumenter i finanstilsynet, forsvarsministeriet og kongressen viser, at det gør ansatte i Carlyles datterselskaber i meget energisk grad. Om det nære forhold mellem Carlyles bestyrelsesformand og hans efterfølger som forsvarsminister siger Ullman til dagbladet Los Angeles Times: »Carlucci lobbyer ikke. Alle, der kender ham, ved, at det ville han aldrig gøre, og alle, der kender Rumsfeld ved, at det ikke ville have nogen indflydelse på ham«. Det eneste, der står fast, er, at United Defense Industries tabte penge, da det blev købt af Carlyle i 1997. Det gør det ikke mere, blandt andet takket være 11. september og the Crusader.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























