USA: Jurastuderende dræber tre i skuddrama

Lyt til artiklen

Tre personer blev dræbt og yderligere tre såret, da en nigeriansk studerende, der åbenbart var vred over sine karakterer, i nat åbnede ild på en jura-skole i den sydvestlige del af den amerikanske stat Virginia. Gerningsmanden blev taget i forvaring af politiet, efter at være blevet overmandet af andre studerende på skolen i Grundy, Virginia. Den studerende affyrede en 38 kaliber halvautomatisk pistol adskillige gange og dræbte skolens rektor, en professor og en medstuderende. Truet med bortvisning Den nu sigtede Peter Odighizuwa havde netop diskuteret bortvisning fra skolen med en anden lærer, da han gik direkte til rektor L.Anthony Sutins kontor, hvor han dræbte ham på tæt hold, oplyser politiet til CNN. Peter Odighizuwa gik herefter til et nærliggende kontor og dræbte den 41-årige professor Thomas Blackwell. Odighizuwa fortsatte med at skyde på skolens gange og dræbte den 33-årige studerende Denise Dale og sårede tre andre kvindelige studerende. Overmandet af studerende Da han gik ud af skolens hovedindgang blev han overmandet af tre studerende. Retsmedicineren for Buchanan County, Jack Briggs, siger til CNN, at både Sutin og Blackwell blev henrettet på deres kontorer. Jack briggs foklarede også, at det var anden gang den 42-årige Peter Odighizuwa var blevet smidt ud af et jurastudie. Briggs havde personligt for et halvt år siden behandlet Peter Odighizuwa for stress. Rektor var Clintons advokat Den dræbte rektor L. Anthony Sutin havde tidligere fungeret som rådgiver for det demokratiske parti og var advokat for Bill Clintons valgkampagne i 1992. Han bestred siden en toppost i justitsministeriet under Clinton-regeringen. Justitsminister John Ashcroft kondolerede natten til torsdag Sutins enke med tabet af hendes mand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her