Dokumenter afslører Kinas angreb på religiøse grupper

Lyt til artiklen

Hemmelige dokumenter smuglet ud af Kina afslører for første gang i detaljer, hvordan den kinesiske regering er i færd med at knuse såkaldt ulovlige religiøse grupper. Blandt dem kristne undergrundsgrupper. Dokumenterne er offentliggjort af en kinesisk menneskerettighedsgruppe med base i New York og er alle hemmeligtstemplede notater, der har cirkuleret blandt højtstående kinesiske sikkerhedsfolk. De i alt syv dokumenter blev skrevet mellem april 1999 og oktober 2001 af kinesiske embedsmænd på både nationalt, regionalt og lokalt niveau, og afsløringen af dem synes at være nøje timet med USAs præsident, George W. Bush besøg i Kina i slutningen af næste uge. 'Tilintetgør dem i vuggen' Bush har nemlig tidligere langet ud efter den kinesiske regering for dens forfølgelse af religiøse grupper, og USAs præsident vil ganske givet bringe emnet på bane under sine samtaler med de kinesiske ledere. Flere af dokumenterne afslører bestræbelserne på at 'smadre' den Kristne Sydkinesiske Kirke, den Ægte Guds Kirke og den åndelige bevægelse Falungong. I alt 14 religiøse grupper betegnes i et af dokumenterne som 'onde kulter'. »Find dem hurtigt, slå ned på dem, når de opstår, og straf dem med beslutsomhed for at tilintetgøre dem i vuggen« lyder rådet i et af dokumenterne Dokumenterne er offentliggjort af komiteen for efterforskning af religiøs forfølgelse i Kina. Organisationen siger, at kristne modtog dokumenterne fra politifolk og sikkerhedsembedsmænd, der var utilfreds med forfølgelsespolitikken.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her